Myking – hvad er det for et navn? Et indblik i norske ing-navne
DOI:
https://doi.org/10.15845/bells.v12i1.3534Abstract
Som navneklasse er stednavne på -ing stort set blevet overset i Norge, på trods af at der findes hundredevis af navne af denne type. Forundringen bliver ikke meget mindre af at netop ing-navne har nydt stor bevågenhed i svensk og dansk navneforskning – og længere væk i Tyskland, Nederlandene og Storbritannien. Med udgangspunkt i modtageren til dette festskrifts navn ser denne artikel nærmere på de godt 170 norske bebyggelsesnavne på -ing. Undersøgelsen finder at det, på grund af at ing-navne er såkaldt afledte stednavne, ikke er muligt at sige noget om primærnavnedannelselokaliteten for denne navnetype. Afledningsordstoffet er i hovedsagen vanligt ordstof der beskriver hvad der er specielt eller godt ved den navngivne lokalitet, oftest hvor god jorden er, eller hvad der fandtes af flora og fauna på navngivningstidspunktet. Artiklen konkluderer at det det norske ing-navnemateriale ikke har meget til fælles med den svenske tolkningstradition, men at der er store sammenfald med den danske. Grundet forskellene i tolkningstradition i Skandinavien opfordrer forfatteren til at navnetypen tages op til nyvurdering i et fællesskandinavisk perspektiv.
Downloads
Published
How to Cite
Issue
Section
License
Copyright (c) 2022 Peder Gammeltoft
This work is licensed under a Creative Commons Attribution 4.0 International License.